Kan barmhjertigheden være ubarmhjertig? Hvor meget tilgivelse og kærlighed er meget? Hvor lidt er lidt?

”Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt… Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!” / Luk 7,47.50

Sikke en trøst! Den henvender sig både til kvinden i farisæerens hus, men også til de øvrige lyttere, ja selv til den fordomsfulde farisæer Simon. Og til os. Specielt er den vigtig at smage på, hvis man skulle gå og tænke: ”Mon jeg fortjener Guds tilgivelse?” ”Mon der også er plads i Himlen for mig?”

”Din tro har frelst dig.” Altså ikke opfyldelse af nogen lovgerninger, men troen. Men hvilken tro drejer det sig om? En tro på, at den Almægtige Gud, den vidunderlige Lovgiver ikke lader sig definere som en fyldt – på andres vegne – med skrupler jurist, som sidder overfor en lang liste af diverse forskrifter og ved enhver person markerer ”+” eller ”-” som et udtryk for enten at være tilfreds eller utilfreds med den enkeltes indsats. Han er ikke denne matematiske jurist, som efterfølgende opsummerer både plusser og minusser og på den baggrund afgør den enkeltes skæbne. Han er en vidunderlig Lovgiver. Hans lov er ikke blot forskrifter, men et billede på Hans eget Væsen. Hans Væsen er Kærlighed. Ja, Barmhjertighed.

Som den barmhjertige optræder Gud både over for kong David og over for kvinden i farisæerens hus.

Når man nævner barmhjertigheden, og tager imod dens indhold overfladisk, kan man måske føle sig indbudt til ligegyldigheden: ”Mine gerninger kan ikke frelse mig. Gud er barmhjertig. Jeg skal blot tro på Ham. Min frelse er sikret. Så der er ingen grunde til, at jeg skulle gøre mit liv mere udfordrende i den forbindelse.”

Men sådan forholder det sig ikke. Tager man de to bibelske historier (2.Sam 12,7-10.13 og Luk7,36-8,3) fra den 11. Almindelige Søndags liturgi (C), erfarer man, at den fremviste barmhjertighed – syndernes forladelse – i begge situationer berører de to mennesker dybt. Hvis det blot skulle dreje sig om Guds tilgivelse uden nogen konsekvenser for de to i dette liv, behøvede Gud ikke igennem profeten Natan at gøre David opmærksom på, at hans synd er opdaget. Endda både af Gud og mennesker. I den anden situation kunne Jesus gribe andreledes ind, for eksempel benægte farisærens påstand om kvindens syndighed. Han gør det ikke.

I begge situationer erfarer synderen det, som til at starte med kan ligne ”den ubarmhjertige barmhjertighed” (biskop Robert Barron bruger begrebet: ”God’s mercy is relentless”). Det ”ubarmhjertige” ved barmhjertigheden er, at Gud ikke skåner synderen for syndsbevidstheden:

1. David får en påmindelse om de store ting, Gud har gjort for ham, og at han alligevel kom til at svigte Gud. I den grad endda.
2. Kvinden fra Lukas` fortælling blev på en måde i forvejen rørt af Gud ved hjertet. Hun kom ind i Simons hus fyldt med smerte af skyldfølelse.

Både David og den evangeliske kvinde lider meget på grund af den svigt, de udsatte Gud for. Den ”ubarmhjertige barmhjertighed” skal her hverken forstås som Guds hævn, en form for afstraffelse eller ydmygelse af synderen. Den baner vejen for noget, der er langt større, end en eventuel tilgivelse udenom synderens bevidsthed om sin synd. Den baner vejen for en kærlighedsfuld modtagelse af tilgivelsen fra den Gud, som har elsket synderen som den første.

Både kong David og kvinden fra farisæerens hus fik tilgivet meget. Det er de begge klar over og derfor er de begge istandgjort til at elske meget. Deres afstandtagen fra deres egen synd ligner nu Guds afstandtagen fra en hver synd (I deres liv realiserer denne Guds vilje sig, at et menneske er blevet skabt i Hans billede – de ligner nu Gud langt mere. Deres kærlighed er væsentligt større.). Den ”ubarmhjertige” barmhjertighed er nemlig et væsentligt skridt mod at kunne erfare den guddommeliggørende barmhjertighed.

Begge personer fra de to i forvejen nævnte bibelske tekster elsker meget, fordi Gud har tilgivet dem begge rigtigt meget.

Hvor meget er meget? Hvor lidt er lidt?

Lad os bruge et yderst fantaserende billede som et eksempel. Lad os prøve at forestille os (det er altså en fantasi), at jeg kun har begået to synder i hele mit liv. Gud gør mig opmærksom på, at jeg altså er belastet med de to former for ulydighed mod Ham. Jeg lader mig påvirke af Guds ageren over for mig og fortryder begge mine synder, og beder Gud om, at Han må tilgive mig dem begge. Og Han tilgiver mig dem begge. To synder. Begge tilgivet. Er det lidt? Betyder det, at jeg på den baggrund kun er i stand til at elske lidt?

Et andet eksempel – tættere på det virkelige, hvad syndernes antal angår, selvom sikkert stadigvæk langt fra virkeligheden. Jeg har begået 150 synder. Gud ønsker at vise mig Sin barmhjertighed. Han gør mig opmærksom på og bevidst om mine 150 synder. Jeg vælger at gøre noget ved det. Jeg fortryder hele 149 af mine 150 former for ulydighed mod Gud. Ganske enkelt forbeholder jeg mig retten til at afgøre, at den 150. synd ikke er særligt stor. Måske slet ikke nogen synd – skønt Gud gjorde mig opmærksom på den. Jeg vælger at tage imod Guds tilgivelse for mine 149 ud af 150 synder. Har jeg her fået tilgivet mere? Giver det mig garanti for, at jeg i den situation er bedre rustet til at elske mere?

Om end det ikke er hvad som helst at få tilgivelse for mange (hvis man kunne sætte tallet på dem) synder, så gør mine forbehold (det andet eksempel) mig mindre indstillet til at elske Gud af alle mine kræfter. Mine forbehold svækker min tillid til Gud, til Hans bedømmelse. Mine forbehold – om end kun i det små – svækker min kærlighed.

Ved eksemplet med de to synder – skønt antalsmæssigt har jeg kun fået 2 synder tilgivet (på overfladen ganske lidt), så drejer det sig om at få DET HELE TILGIVET. Uden nogen forbehold. Dette åbner vejen til at elske meget…

Teksten med vilje uafsluttet.

En tanke på “Kan barmhjertigheden være ubarmhjertig? Hvor meget tilgivelse og kærlighed er meget? Hvor lidt er lidt?

  1. Man skal nogen gange så grueligt meget ondt igennem føt man, får lærtattilgivelse frisætter En fra at hade ,så energien kan bruges til noget mere konstruktivt

Læg en Kommentar